Highlights i vores bæredygtighedsstrategi
Social bæredygtighed
Har I også en hjertevarm holdning til social bæredygtighed? Hvorfor ikke også lade kantinen udstråle dette?
Hos Gastro Kantiner er medarbejderne vores vigtigste ressource. De går forrest i at levere kvalitet, arbejde med grønnere kantinedrift og hver dag servere god service for jer.
Derfor skal de også have den rette opmærksomhed. I Gastro Kantiner har vi oversat det statement til en ambitiøs social bæredygtighedsstrategi, hvor personalepolitik bliver til et menneskesyn.
Vi vil mindske sygefraværet med mindst 25%, have 0% sygefravær relateret til stress og opretholde en intern medarbejdertilfredshed på mindst 90 %.
Ambitiøst? Meget. Vigtigt? Rigtig meget.
For at garantere jer branchens bedste, skaber vi de bedste forhold, så vi tiltrækker og fastholder dygtige kokke, der omsætter trivsel til serveringer, I ikke vil gå glip af. Så simpelt er det.
Her kommer vores medarbejderfond ind i billedet. Vi lægger åbent og ærligt 1 % ekstra på lønsummen, så vi kan arbejde forebyggende med stressrelaterede sygemeldinger og være i stand til at give en økonomisk håndsrækning til de kolleger, der kunne have brug for det.
Lad os give tilbage - sammen
Lige ude foran køkkenets døre venter den store verden og de lokale samfund. Egentlig drømmer vi bare om at gøre den største forskel i det store billede gennem vores kantinedrift - men vi ved også, at den mission er kompliceret.
Det kræver, at vi samarbejder med ambitiøse og ansvarsbevidste virksomheder i hele det danske land, som er lige så passioneret for at skabe forandring.
Et af de initiativer, vi er særligt stolte af, er, at vi sammen med kunder går sammen om at give tilbage til lokalsamfundet.
Når vi bliver en del af jeres dagligdag, bliver vi til en del af jeres lokalmiljø. Det skal kunne mærkes. Også uden for kantinens fire vægge.
Derfor tager vi dele af overskuddet og geninvesterer i alt fra fælleshaver med frugttræer, bistader, ly til hjemløse eller afholder madkurser for udsatte unge eller den lokale spejderforening.
Vores bæredygtige menneskesyn
Hvad betyder bæredygtighed i det daglige?
Gastro Kantiner er forpligtet til at drive kantiner på en bæredygtig facon. Fra vores kokke til vores leverandører arbejder vi med en helhedsorienteret, bæredygtig strategi og madfilosofi, der omfatter alt fra indkøb af bæredygtige produkter til analyse af CO2-udledningen af alufolie og udfasning af engangsprodukter til take away.
Jep, intet er tilfældigt med Gastro Kantiner som jeres partner.
Ændringerne og den positive forskel starter, når vi inddrager vores gæster, kunder og lokale producenter i de bæredygtige tiltag. I er den afgørende faktor, som dagligt bidrager til en grønnere tankegang.
Lokal forankring tager vi ligeledes alvorligt. Særligt når det kommer til bæredygtige initiativer. I bliver involveret fra start, så vi sammen fastlægger en konkret, målbar strategi, der passer til jeres ønsker og køkkenets muligheder.
Kan vi investere i bistader og gøre køkkenet til jeres private honningproducent? Er der plads til æbletræer, hjemmegroede urter eller noget helt tredje? Skal vi have flere elever hos jer? Hvordan kan vi stille endnu skarpere på reduktion af madspild?
Hverdagens projekter tager udgangspunkt i små initiativer med store ambitioner. Lige her i jeres spiseområde.