Tankerne bag

I Gastro Kantiner er vi gået all in på at lade moderne kantinedrift handle om kunderne, vores gæster, kolleger og god mad. Det betyder gennemsigtighed i økonomi og samarbejder, så vi tilbyder den bedste løsning til den bedste pris.

Dedikeret til smagfulde samarbejder

“Danmarks bedste arbejdsplads”. 

Jep, du læste helt rigtigt. Vores vision er intet mindre end dette. Ingen i kongeriget Danmark skal være i tvivl om, at vi er kommet for at gøre en forskel for vores kunder, gæster og egne kolleger.

Kantinebranchen hungrer efter en madglad leverandør, som slipper tøjlerne og siger farvel til (mad)kassetænkning - og i stedet sætter kunden tilbage i fokus.

Her er der ingen internationale kapitalfonde i kulissen, bundne indkøbsaftaler og uigennemsigtige set-ups. 

I stedet er der ærlige samarbejder, frihed og troen på, at vi kan gøre en velsmagende forskel i samarbejde med lige så ambitiøse virksomheder, der ønsker kvalitet på alle niveauer.

Men hvordan?

Det starter med holdningerne til håndværket og tankerne bag. På den måde skaber vi fælles forankring i et fundamentalt ønske om at sikre den størst mulige, positive forskel i det daglige.

Menneskesyn

For at garantere kunder og gæster de særlige spiseoplevelser, er vores madglade kolleger i køkkenet eksperterne, som spiller den afgørende hovedrolle.

De forvandler årstidens råvarer til smagsoplevelser, så I mærker øget trivsel og tilfredse medarbejdere. Og sådan skal det blive ved med at være. 

Vi er et foretagende på fornavn med hinanden, og den nære kontakt skaber åbenhed og opmærksomhed. Her er personalepolitik mere et menneskesyn, og social bæredygtighed betyder for os og i køkkenet et aktivt arbejde med det hele menneske. 

En holistisk tilgang til vilkår, trivsel og arbejdsliv. Og for at sikre køkkener i udvikling med glade medarbejdere er vi fast besluttet på at gøre tingene anderledes.

Derfor er Gastro Kantiners medarbejderfond skabt

I tæt samspil med kunder lægger vi 1 % ekstra på lønsummen, så vi har ressourcer til at passe særligt godt på vores medarbejdere - og samtidig tiltrække og fastholde branchens bedste. 

Kolleger ikke bare et nummer med kokkehue på - men mennesker, som fortjener anerkendelse, respekt og friheden til at udleve kokkehåndværket med visheden om, at deres velvære tages alvorligt.

Fondens formål er at arbejde præventivt med sygefravær og én af folkesundhedens farligste: Stress. 

Derudover skaber fonden råderum til, at vi kan behandle vores kolleger som familie. En svær tid? Vi giver en håndsrækning. Brug for støtte? Vi står klar.

Bæredygtig kantinedrift

Fylder bæredygtighed og klimavenlige tiltag også for jer? 

Så er den rette madglade medspiller en investering, I ikke fortryder. 

I alle led af en velsmagende hverdag arbejder vi for at skabe sammenhæng mellem ambitioner og initiativer. 

Tankerne bag noget så flyvsk som begrebet “bæredygtighed” favner nemlig ikke blot dagens udvalg på jeres tallerkener. 

Indkøbsprocedurer, produktion, madspild, ernæring, socialt ansvar, økonomi, økologi, årstider, uddannelse, sundhed, CO2 og meget, meget mere.

Det kræver en dybdegående, nuanceret forståelse for kompleksiteten i arbejdet med bæredygtighed. Og den faglighed bidrager vi med. 

Vi tør godt skubbe lidt til madvanerne, give et spark i smagsløgene og udfordre, hvor det giver mening. For den største forskel vi kan gøre for vores fælles klode? Den kan vi gøre sammen med jer.

I kantinen får I en strategisk medspiller, som gør en afgørende forskel i de grønne målsætninger. Det kalder vi: Bæredygtig respekt - for maden og mennesker.

Læs om bæredygtige målsætninger

  • Dedikeret

    Dedikeret

    Engagementet og erfaringen kan ikke misforstås. 

    Vores passion for at skabe skræddersyede løsninger til kunder smager igennem - altid med respekt for kvalitet, bæredygtighed og formidabel service.

  • Nytænkende

    Nytænkende

    Frihed i vores køkkener gør oplevelsen anderledes. 

    Den moderne kantinedrift og personalepolitik er gentænkt, så smagsoplevelserne laves af passionerede kokke, der har fuldstændigt frie tøjler til at forkæle gæsterne.

  • Ambitiøse

    Ambitiøse

    Gastro Kantiner er kantinebranchens nye, tiltrængte livret. Vi bryder med løsninger uden passion og holdninger og er i stedet den ambitiøse medspiller, som løfter danske virksomheder op på et nyt niveau, når det kommer til trivsel, ernæring og tilfredshed.