Kartoflen har mange anvendelser både smagsmæssigt og køkkenteknisk. Grundet kartoflens store indhold af stivelse bliver kartoflen brugt som både jævner og tykner i saucer, supper og fx frugtgrød og kompot.

De senere sorter egner sig rigtigt godt til mos, supper, kogeretter og jævning - eks. som når vi bruger den til klassisk kartoffelsuppe, kan man også bruge den som ekstra bindemiddel, når vi laver supper af grøntsager med mindre stivelseindhold.

De tidligere sorter egner sig bedst til retter, hvor de bibeholder sin ”form” fx kogte eller bagte, serveret som tilbehør eller kolde i salater og rugbrød. Da deres cellestruktur gør, at de er svære at koge ud, til fx mos. Men til gengæld holder de sig faste.

Sollist, princess, linzer, folva og hansa, blot få af mange. De bliver hyppigt dyrket herhjemme. Fælles for dem er, at de egner sig godt som kogekartofler. De er faste, smagfulde og ikke melede.

Nye danske kartofler er spæde, og derfor er deres cellestruktur stadig godt fyldt op med saft. Det er bl.a. det, der gør, at tilberedningstiden på dem er kort.

Kartoflen er taknemmelig. Rund og mild i smagen. Den tåler mange typer af tilberedning. Den nye danske kartoffel er glad for at blive sat sammen med smage, som er fx røgede, bitre og syrlige. Eksempler på det kunne være: røget fisk, bacon, rygeost og spegepølse, radiser, rå løg, purløg, hvidløg og kål.

Netop fordi kartoflen er mild i smagen, kan den sagtens tåle ingredienser, der kan give den et diskret lille kick. Det kan være noget så simpelt som sort peber og sennep.