Vi vil gerne invitere jer på noget velkendt og trygt
Denne dag vil vi nemlig tage godt fat i de danske rødder, med klassiske retter og tilberedningsmetoder.
Menuen står på mormormad, hvor Gastro Kantiners kerneværdier stadig vil skinne igennem.
Det gælder både vores præsentation af maden, men også vores principper omkring dyrevelfærd, lokale leverandører, madspild, økologi og sund fornuft!
Hvad er ”Mormor mad” egentlig?
Man kunne starte med at forestille sig en solid støbejernsgryde, der står på komfuret og simrer i flere timer. Når låget løftes, fyldes hele hjemmet med duften af braiseret kød, laurbær, tid og kærlighed.
Sovsen er lavet af stegesky og fløde, som selvfølgelig hænger ved kartoflerne – kartofler, som jo vel og mærke er omhyggeligt skrællet og helt fri for ”øjne”.
Og næsten uanset hvad der er på menuen, bliver der serveret syltede grøntsager, frugtkompotter eller gelé.
Skal man beskrive det lidt kækt; Smør, fløde, sovs, kartofler, simremad, kød, røget fisk og sylt.
Vores madkultur udspringer af et Danmark som et gammelt landbrugssamfund
Med et koldt klima og lange dage med hårdt arbejde, var enkle, nærende og mættende retter lavet fra bunden nødvendigt for at kunne mætte bonden og en stor familie.
Og gerne mad, der kunne stå og passe sig selv på komfuret i flere timer, så der i mellemtiden kunne komme styr på resten af de daglige gøremål.
Sæsonbestemt og bæredygtigt
Før den globale import blev hverdag for den almindelige dansker, var sæson ikke en trend – det var et vilkår.
Om vinteren spiste man lagrede kartofler, kål, gulerødder, tørrede ærter, røget fisk og saltet kød. Om sommeren kom de friske bær, nye kartofler og urter m.m.
Der var ikke noget, der hed madspildskampagner, for man smed ikke noget ud. Der var simpelthen ikke hverken ressourcer eller råd til madspild. En flæskesteg blev til pålæg, kogte kartofler blev til biksemad, suppe bestod af ben og grøntsagsrester.
Råvarerne, man ikke kunne nå at spise friske, blev syltet, saltet og røget.
I 2025 var pizza den 2. mest spiste aftensmad i Danmark - kun overgået af rugbrød med pålæg
Men hvorfor er det ikke længere hjemmelavet klassiske retter, der fylder på middagsbordet?
Udover at arbejdsdagene for mange ikke er fysisk krævende længere, så har vi også mindre tid.
Førhen var det moren eller konen, der gik hjemme og tog sig af maden. I dag har de fleste forældre og voksne et fuldtidsarbejde, uanset køn. Det efterlader automatisk mindre tid og energi til at gå til slagteren, bage sit eget brød eller stå og vente flere timer på en fond.
Hvor vi førhen, tid til det eller ej, var nødsaget til at lave mad fra bunden med sæsonvarer, har vi nu adgang til hele verdens råvarer året rundt.
Supermarkederne bugner med færdigretter, bakeoff og nemme løsninger, og de fleste har fastfoodrestauranter inden for rækkevidde.
Når vi hos Gastro Kantiner hylder den danske mormormad, er det ikke kun for nostalgien
Det er en anerkendelse af det gastronomiske fundament, som vores moderne madkultur bygger på.
Vi kokke hos Gastro Kantiner, der er ude i jeres køkkener, er drevet af fornyelse og af at kunne skubbe til grænserne for hvad der kan skabes. Det er jo også det, der har gjort, at dansk gastronomi er blevet internationalt anerkendt.
Men derfor er det stadig vigtigt for os at værne om vores kulinariske rødder og den madkultur, som har været fundamentet for vores kærlighed til mad, er så stor, at vi har valgt at blive kokke.
Faktaboks
Et gennemsnitligt aftensmåltid laves på 26 minutter
3 ud af 10 bruger under 15 minutter i køkkenet på en typisk aften. Det kan bl.a. lade sig gøre, fordi 3 ud af 4 bruger forberedte madvarer som snittet grønt, færdiglavet brød og færdige dressinger som en del af madlavningen.
I Danmark smider de private husholdninger 235.000 ton mad ud om året
Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit smider et halvt kilo mad ud om dagen.
Uenigheder omkring navnet på Wienerbrød
Selvom vi i Danmark kalder bagværket for ”wienerbrød”, så kaldes de "Danish” i USA. København Gebäck i Nordtyskland, og selvom det menes at de oprindeligt stammer fra Wien, ja så kalder de dem altså Dänischer Plunder.
Karbonader eller krebinetter?
Selvom mange er blevet enige om, at det er sjællændere og fynboer, der spiser krebinetter, mens jyderne spiser karbonader, så er forskellen på dem egentlig, at karbonader formes af rent kød og krebinetter laves af en rørt fars.
Digitale madvaner
14 procent af danskerne bruger mobiltelefon under aftensmaden – dette svarer til cirka hver 8. dansker; det er en tredobling siden 2017. Udover det, så foregår halvdelen af aftensmåltiderne med medier til stede – altså tv, mobil, tablet eller lignende (Rapport fra 2024).
-
Ingredienser:
- 20 faste pærer (Conference eller Clara Frijs er ideelle)
- 2 liter vand
- 1 kg sukker
- 4 vaniljestænger
- 4 økologiske citroner (skal + saft)
- Krydderier: 2–3 kanelstænger, 6–8 hele kardemommekapsler og 4 stjerneanis
-
Sådan gør du:
Kom vand, sukker, vaniljekorn + stænger, citronskal og citronsaft og krydderier i en stor gryde.
Kog op og lad lagen simre 5 minutter.
Skræl pærerne, men lad stilken sidde på.
Halvér eller lad dem være hele — hele pærer er flottest, halve/kvarte er nemmest til servering.
Læg pærerne i den varme lage. De skal være helt dækket.
Lad dem simre 20–30 minutter, afhængigt af størrelse, til de er møre men stadig holder formen.
Vend dem forsigtigt undervejs.
Tag gryden af varmen og lad pærerne køle helt af i lagen.
-
Ingredienser:
- 1 Liter Fløde
- 225 g Sukker
- 2 dl Æggeblommer
- 2 Vaniljestænger
-
Sådan gør du:
Halvér vaniljestængerne og skrab kornene ud.
Vend med 25 g sukkeret.
Pisk vaniljesukker, det resterende sukker og æggeblommer til en luftig æggesnaps, det tager 10 minutter.
I en anden skål pisker du flødeskum til det er luftigt.
Vend forsigtigt den piskede fløde i æggesnapsen af 2-3 omgange, og put i en passende beholder.
Sæt på fryseren til dagen efter.
